Udlejningskonsulent til Hedehusene
Bliv en del af GSV
Du bliver en værdsat sparringspartner for vores mange gode kunder, som du igennem arbejdsdagen være i løbende telefonisk kontakt med og sørge for professionel ekspedition af moduler og letvogne. Du er servicemindet, forhandlingsdygtig, har sans for godt købmandskab og finder altid en god løsning for kunden og GSV.
Dine arbejdsopgaver:
- Sørge for at udlejningen af moduler og letvogne bliver ekspederet korrekt og effektivt og altid med et smil på læben
- Yde god kundeservice, udlejning og rådgivning på telefon
- Vejlede vores kunder om brug af vores app.
- Samarbejde med salgsafdelingen om mindre salgsopgaver med udgangspunkt i afdelingen
- At sikre, at processer og forretningsgange efterleves i udlejningsarbejdet
- Håndtere forskelligartede administrative opgaver, såsom ordrebehandling, bestilling af transport og materiel, etc.
Om dig:
Du har erfaring med kundeservice og er hjemmevant i at levere en god kundeoplevelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra branchen, det vigtigste er dog, at du har teknisk interesse og forståelse, er løsningsorienteret og formår at sætte dig i kundens situation samt evner at gennemskue uforudsete behov. Du går, som os, langt for at give vores kunder en god service, der sikrer, at vi fortsat har en høj kundetilfredshed.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er yderst serviceminded med fokus på god kundeservice både til kunder og kollegaer
- Er en positiv holdspiller, som sætter godt humør og samarbejdet med kollegaer i højsædet
- Kan holde mange bolde i luften, da GSV er en virksomhed i rivende udvikling
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan træffe hurtige beslutninger
- Er engageret og fleksibel
- Er rutineret bruger af diverse IT-systemer, gerne med erfaring med Navision
- Har gyldigt kørekort og gerne truckcertifikat
Du vil indgå i virksomhedens vagtplan for åbne- og lukkevagter. Arbejdstiden 37 timer pr. uge i tidsrummet mandag – fredag mellem kl. 6.30-16.00 i Hedehusene.
Vi tilbyder:
En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.
Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, frugtordning og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.
”Vi er hver dag i løbende kontakt med vores kunder og gør vores bedste for at de får en professionel service, hver gang de lejer hos os. Der er stor efterspørgsel, så det går ofte stærkt i vores afdeling – men aldrig så stærkt, at vi ikke stadig har det godt sammen” fortæller afdelingschef Michael Christensen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi ser frem til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Afdelingschef, Modul Øst, Michael Christensen på tlf.: 6040 6504
Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Om GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.
GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.
Læs mere om at arbejde hos os her.