Digitalisering

Vores app

Det er vigtigt for GSV at opretholde og optimere serviceniveauet overfor vores kunder. Derfor har vi udviklet en ny app, hvor du nemt kan bestille og afmelde materiel døgnet rundt.

Et stærkt værktøj

“Vi bestræber os på at være en god samarbejdspartner for vores kunder, derfor har vi gennem udviklingen af vores app haft et tæt samarbejde med en del af vores kunder. App’en skal gøre dagligdagen nemmere, og derfor er det vigtigt, at den afspejler kundens behov. Vi har derfor inddraget vores kunder i hele processen, og målet har været at skabe en app, som er tilpasset arbejdsgangen på byggepladsen og sikre den gode kundeoplevelse” fortæller Peter Fritzbøger (CCO).

Vores kunder er med hele vejen og har været med til at udvikle APP’en.

’’En APP betyder for mig, at jeg kan optimere min hverdag. En APP er nem og tilgængelig, og jeg kan bestille mit materiel lige midt på byggepladsen, jeg behøver ikke sidde bag en skærm. Jeg kan handle lige nu og her.’’

Formand Anders Olsen, Per Aarsleff A/S

Lej når det passer dig

  • Det, vi tilbyder med app’en, er en lang række servicemuligheder og et bedre overblik.
  • Du kan nemt og hurtigt bestille materiel præcis, når det passer dig, og du bestemmer selv, hvornår det skal afmeldes og afhentes.
  • Du får også en GPS-funktion, der gør det nemt at bevare overblikket, da du kan se, hvor dit materiel er.
  • I app’en har du altid fuldt overblik over alt det materiel, du har lejet hos GSV – inddelt efter sagsnumre og adresser på dine byggepladser.
  • Du får styr på dit materiel via app og GPS i maskinerne.
Fakta

Din kundeprofil

Som kunde har du en profil, som indeholder din specifikke samhandelsaftale, der udgør pris, forsikring og generelle betingelser. Det vil sige, at når du er logget ind i app’en vil priserne for leje af materiel og udstyr være specificeret præcis til dig.

 

Personlig service

Alle disse features er blot nogle af de muligheder vores app tilbyder. Du vil i vores app få et værktøj, som altid er lige ved hånden, så du kan bestille dit materiel, når du står midt på byggepladsen. Vores app erstatter på ingen måde den personlige rådgivning. Det vil altid være muligt at få den samme gode personlige rådgivning, som du kender det i dag og i GSV’s app vil det være muligt at se, hvilken konsulent der er tilknyttet dig.

 

Online katalog

Du kan også bruge vores app, som et online katalog uden at være oprettet som kunde.

Det vil sige, at du altid er opdateret på vores materiel og listepriser uanset, hvor du er.

 

APP’en er både til IOS og Android

Om du har iPhone eller en Android telefon, så virker app’en på begge.