GSV køber Holbæk Lift og Materieludlejning A/S
GSV køber Holbæk Lift og Materieludlejning A/S og udvider med en afdeling i Nordvestsjællands største by, Holbæk.
Holbæk Lift og Materieludlejning A/S har igennem fire årtier opbygget en solid udlejningsvirksomhed med Jens Peder Pedersen i spidsen. Det er en veldrevet virksomhed med gode økonomiske resultater, 20 medarbejdere og ca. 2500 stykker materiel i flåden.
“Det er vigtigt for os, at GSV er dér, hvor vores kunder er. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu udvider med endnu en afdeling – nu i Holbæk. Men det er jo ikke bare en afdeling, vi overtager. Det er en yderst veldrevet virksomhed, en ejers livsværk, top moderne materiel og ikke mindst 20 dygtige kommende kollegaer, som jeg glæder mig til at byde velkommen. Så det er en rigtig god nyhed for vores kunder og for os”, siger Dan O. Vorsholt, CEO i GSV.