Sammen er vi stærkere
Vi kan i fællesskab reducere CO2 i byggebranchen
I GSV vil vi gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Vi er klar over, hvordan byggeindustrien påvirker miljøet, og vi mener, det er vores ansvar som stor virksomhed at være med til at finde miljørigtige løsninger til fremtiden. De store forandringer kan vi dog ikke skabe alene. Derfor stræber vi efter at have længerevarende partnerskaber med vores kunder, så vi i fællesskab kan gøre Danmark grønnere.
Vi har indflydelse på, hvad der driver de maskiner, som bygger det nye Danmark. Vi investerer derfor i el, batteri og HVO-materiel i disse år, men vi er afhængige af politisk fokus på klimavenlige anlægsmaskiner og øget efterspørgsel hos entreprenørerne, bygherrerne og arkitekterne, hvis vi skal nå klimamålsætningerne.
GSV fortæller:
Godt for både klimaet og forretningen
Vi arbejder hele tiden på at gøre hverdagen nemmere for dig som kunde i GSV, ved at øge dine selvbetjeningsmuligheder. På denne måde sker tingene, når det passer DIG – døgnet rundt.
Vi har digitaliseret udlejningen, så de danske byggepladser kan arbejde mere effektivt. Det digitale overblik betyder færre lejedage og højere effektivitet på byggepladserne. Det betyder, at der er behov for færre maskiner – og det er både godt for klimaet og forretningen.
Mindre CO2 og mindre støj på byggepladsen
Det giver fordele for alle parter at fokusere på eldrevne maskiner og maskiner på batteri på byggepladsen. Eldrevne maskiner støjer mindre, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet på byggepladserne. Det er mere sikkert, da man bedre kan orientere sig på byggepladsen uden støj.
Vi bruger de emissionsfrie maskiner grundet den grønne omstilling, men også grundet støjproblemet her i København centrum. Da vi arbejder meget om natten, skal vi bruge lydsvage maskiner. Og disse emissionsfrie maskiner er nemlig lydsvage – derfor er vi meget imponeret.” – Frank Schou Kruse, Adm. Direktør, Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S.
Eldrevne maskiner kan arbejde om natten i tætbefolkede områder og hermed forkorte byggeperioden. Selvom de eldrevne maskiner både i indkøb og leje er dyrere end de sultne dieseldrevne maskiner, bliver forskellen hurtigt tjent hjem i sparede udgifter til brændstof.
Lind og Risør, har på eget interaktiv lejet en batteridreven gravemaskine, til fordel for en konventionel gravemaskine.
“Vi har rigtig gode oplevelser med at bruge el- og batteridrevet materiel. I starten frygtede vi, at der ikke ville være strøm nok, men det har slet ikke været et problem. Og så er det positivt, at maskinerne er forureningsfrie og larmer mindre”, fortæller Hans Pedersen, Chef for anlægsafdelingen hos Lind og Risør.
VAM fortæller:
Digitalt partnerskab med VAM
“Vi prioriterer at investere i digitalisering, fordi vores behov for digitale værktøjer og dataindsigt hele tiden stiger. Vi havde brug for en platform til optimering af vores materieludlejning, som kortlægger vores maskinpark og arbejdsprocesser, og som er bygget ud fra et dybt kendskab til branchen. Men det vi søgte, fandtes ikke på markedet.
Med hjælp fra Refine Consulting, som er specialiseret i forretningsudvikling i byggebranchen, fandt vi frem til, at GSV kunne levere en bedre og mere effektiv platform, end vi selv kunne skabe. Vi kan se en stor værdi i, at vi ikke skal bruge ressourcer på at udvikle vores eget digitale produkt fra bunden,” siger Allan Hougaard, adm. direktør i VAM.
Det er bedre at leje end at eje
Med GSVs forretningsmodel fokuserer vi på deleøkonomi for at få mest ud af produkterne og ressourcerne. Grundlæggende handler deleøkonomi om at være fælles om at udnytte en række ressourcer for at skabe en bedre samfunds- og privatøkonomi, øge ressourceeffektiviteten og ikke mindst mindske behovet for at udvinde nye ressourcer.
Når vi lejer materiel, kan vi på udnytte ressourcerne optimalt og mindske behovet for at udvinde nye ressourcer, der i produktion og brug ville belaste miljøet. Vi kan i stedet deles om maskinerne og sikre, at effektiviteten af ressourcerne øges for alle parter.
På grund af en høj udnyttelsesgrad og hermed hurtigere udskiftning af materiellet, har vores maskiner ganske enkelt en kortere livscyklus. Det gør, at vi altid kan tilbyde det nyeste og mest miljørigtige materiel.
En undersøgelse, bestilt af European Rental Association (ERA) og foretaget af tre uafhængige forskningsvirksomheder Climate Neutral Group, CE Delft og SGS Search, viser gevinsten ved at dele udstyr: Udlejningsindustrien reducerer sin CO2-udledning og sænker byggesektorens samlede klimapåvirkning. Disse reduktioner i CO2-udledning kan være betydelige og spænder fra 30 % til 50 % i hele materiellets livscyklus for lejet, versus fuldt ejet, materiel, maskiner og udstyr.
I en ny rapport fra det mellemstatslige panel om klimaændringer (IPCC) står der, at bygge- og anlægssektoren skal være kulstoffri inden 2050 for at nå målene i Paris-aftalen. Udlejning i form af deleøkonomi er en effektiv måde at minimere byggematerialets CO2-aftryk og bringe os tættere på at nå klimamålene i Paris.
European Rental Association
Som en del af udlejningsbranchen er GSV medlem af European Rental Association (ERA). ERA er en europæisk forening for virksomheder inden for udlejningsbranchen. Foreningens fokusområder omfatter:
- Fremme af lejekonceptet
- Tekniske problemer og udstyr
- Statistik over det europæiske lejemarked
- Sustainability
- Harmonisering af nationale regler
- Bevidsthed om fremtidens udfordringer
- Støtte til udlejningsforeningerne