Afdelingschef til Kolding og Rødekro

Bliv en del af GSV

Brænder du for at levere en god og fleksibel service til kunder? Er du god til at lede i en forandringsproces og sikre medarbejdertilfredsheden? Vil du være med til at levere kundetilpassede løsninger i høj kvalitet, i en moderne virksomhed som altid forsøger at være på forkant med udviklingen? Har du fokus på at udvikle medarbejdere og samtidig sikre forretningsmæssige resultater? Så er jobbet hos G.S.V. Materieludlejning måske noget for dig.

Et selvstændigt og alsidigt job

Som afdelingschef får du ansvaret for 8 dedikerede og engagerede medarbejdere på dit hold og i samspil med dem skal du drive og udvikle afdelingerne i Kolding og Rødekro. Det bliver dit ansvar, at afdelingen til enhver tid leverer en god og fleksibel service til virksomhedens kunder, sikre effektivitet og fremmer det interne samarbejde – således at afdelingen bidrager til en positiv udvikling i virksomheden og der fortsat er høj kunde- og medarbejdertilfredshed.

”Som afdelingsleder i GSV har du et stærkt kommercielt fokus og sammen med salg og dit team af udlejningskonsulenter, sikre du udviklingen af de lokale kunder i dit område” fortæller Regionsdirektør Henrich Rasmussen

Du vil være ansvarlig for den daglige planlægning i afdelingerne, således at afdelingerne til en hver tid er funktionsdygtige og de aftalte budgetter nås. Et særligt fokusområde er at sikre, at de rette sikkerheds- og arbejdsprocedurer efterleves og indrapporteres i henhold til DRA-certificeringen.

Opgaver der overordnet hører til stillingen:

  • Opsøgende salg og udvikling af lokale kunder
  • Daglig ledelse af teamet, trivselssamtaler, bemandingsplanlægning mm.
  • Kundebetjening i salg og service, logistik, ordrebehandling
  • Kundekontakt, herunder deltagelse i arrangementer og forhandling af lejeaftaler
  • Driftsansvar og opgavefordeling
  • Budgetansvar inkl. indhentning af div. godkendelser
  • Fakturering, lagerstyring og kontering

Vil du være leder i GSV?

Vi søger en lederkollega, som har ledelsesmæssig erfaring. Som leder er du en stabil og dygtig kommunikator, der kan motivere dine medarbejdere både på de daglige driftsopgaver og de kommercielle opgaver. Du har erfaring med drift- og økonomiske ansvarsområder og har brancheerfaring. Medarbejdertilfredshed og trivsel ligger dig stærkt på sinde, og du har erfaring med at arbejde med forandringsledelse. Du er vant til at være en del af en ledergruppe, tværfaglig sparring og er en aktiv del af de interne ledermøder. Som leder er du autentisk og troværdig samt konsekvent, når opgaven kræver det. Du tror på, at gensidig respekt, tillid, positiv dialog og komplementære kompetencer er vejen frem – og du tager selv din del af de daglige administrative opgaver.

Vi tilbyder:
En udviklende og varierende stilling, hvor hverdagen er fuld af spændende udfordringer, som udfoldes i et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet. Arbejdet foregår i et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed understøttes af samarbejdsvilje og ansvarlighed. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Lønnen er efter kvalifikationer og der er naturligvis pensionsordning tilknyttet. Desuden har vi en del personalegoder som bl.a. udvidet sundhedsforsikring, frugtordning og stor mulighed for personlig udvikling gennem interne og eksterne kurser.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Interesseret?
Står dit navn i denne stillingsbeskrivelse? Så send en ansøgning via linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest 24. oktober 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Regionsdirektør, Henrich Rasmussen på tlf.: 3073 3921.

G.S.V. Materialeudlejning A/S tilbyder

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi målrettet mod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker før maskiner.
Vi er drevet af at kunne levere den optimale løsning og hvordan vi i samspil med vores gode kunder kan levere den mest personlige service i branchen – både personligt og digitalt.

Mere om GSV

Velkommen til Danmarks største udlejningsvirksomhed

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede serviceløsninger.

Hos os får du en innovativ samarbejdspartner, og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Vi er klar over, hvordan byggeindustrien påvirker miljøet og det er vores fælles ansvar at finde miljøvenlige løsninger til fremtiden.

People first

Maskiner og materiel kan alle købe – det er mennesker og relationer, der gør forskellen. Mennesker, der knokler for hele tiden at gøre det bedre – det er GSV. Partnerskaber og langsigtede relationer med kunder og leverandører – det er GSV. Materiel af høj kvalitet certificeret efter de højeste standarder og tilgængeligt 24/7 i hele Danmark – det er GSV.

Vi tror på, at dedikerede medarbejdere, der har det godt, leverer det, der gør forskellen for vores kunder. Og fordi vi i GSV bare godt kan lide mennesker.

En moderne virksomhed med gamle dyder

GSV er kendetegnet ved en flad organisation, hvor alle ansatte er lige vigtige medspillere i forhold til frembringelsen af det optimale produkt. Hver underafdeling har sin spidskompetence, som ikke kan undværes, og der sættes stor pris på den enkelte medarbejders arbejdsindsats.

Vi påtager os gerne ansvaret for at påvirke udviklingen af det miljøvenlige materiel til vores kunder, og investerer i at have en bred portefølje af hybrid, el- og batteridrevne maskiner, mens vi stadig arbejder hårdt på at få vores maskinpark endnu mere miljøvenlige, til gavn for vores kunder.