Platformsmontør til Aarhus

Bliv en del af GSV

Kan du godt lide højder og har du flair for både mennesker og maskiner? Så tilbyder vi en arbejdsplads med godt onboardingforløb, sidemandsoplæring og sparring blandt gode kolleger samt masser af udviklingsmuligheder.

Lyder det som noget for dig? Så læs videre her.

Et selvstændigt og alsidigt job med fokus på professionel service og sikkerhed

Du bliver en del af vores platformsteam i Århus, hvor vi er et team på 5 medarbejdere med forskellige baggrunde.

Der er stor efterspørgsel, så det går ofte stærkt i vores afdeling – men aldrig så stærkt, at vi ikke stadig har det godt sammen” fortæller Montagechef, Kim Kofoed

GSV er med til store og små byggeprojekter og din opgave er opsætte, nedtage, reparere og servicere platforme hos vores kunder og på værkstedet. De fleste opgaver løses sammen med en kollega. Teamwork og sikkerhed er vigtigt for os, uanset om man er alene eller flere på en opgave. Opgaverne er meget varieret fra dag til dag og du kommer rundt i hele Jylland og på Fyn.

Vi arbejder digitalt, så dine opgaver er planlagt i vores servicesystemapp. Det er også her, du kan logge dine opgaver, tider og reparationer. Du får derfor en arbejdstelefon til at holde styr på din hverdag.

Vil du være en del af vores montørteam?
Vi leder efter en kollega, der har erfaring med montagearbejde, herunder kendskab til eller erfaring med at arbejde med el. Din baggrund kan være mange, det kunne fx være en baggrund som mekaniker, elektromekaniker, smed eller lignende. Du går, som os, langt for at give vores kunder en god service, der sikrer, at vi fortsat har en høj kundetilfredshed.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan og vil arbejde i højder
  • Har teleskoplæsser-/truckcertifikat (eller er villig til at tage det)

Ordentlig oplæring og plads til udvikling

Vi tager altid godt imod nye medarbejdere i GSV. Du bliver introduceret til hele teamet og får et onboarding forløb, som du selv er med til at strukturere, så det passer til dig. Samtidig får du god oplæring af dine rutinerede kolleger, som også står parat til at hjælpe og sparre på de enkelte opgaver. Vi hjælper hinanden og har fokus på godt samarbejde, både i eget team og i GSV.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Interesseret?
Så send os en ansøgning og CV via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Montagechef Kim Kofoed, tlf. 3091 5968.

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Om GSV

GSV er Danmarks førende materieludlejer med materiel til alle bygge- og anlægsopgaver. Uanset om det drejer sig om småt håndværktøj til en mindre byggeopgave eller de helt store maskiner, der skal i brug, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges. Vi har afdelinger i hele landet og leverer lige til døren eller byggepladsen.

GSV er en innovativ samarbejdspartner og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks fremtid. Hos GSV søger vi henimod at blive mere bæredygtige, digitaliseret og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker.

Læs mere om at arbejde hos os her.